TAO
TAO TEH Ching af Lao Tsze. fra kinesisk til engelsk, til dansk.
Først oversatte jeg fra Charles A Mackintosh (engelsk), det var svært, så sammenlignede jeg med Sverre Holths oversættelse, den var anderledes, men med værdifulde kommentarer til de kinesiske ord, med en kristen baggrund bliver resultatet, som følger.
Enkelte steder kan livsanskuelserne være fremmedartede, hvorfor jeg har medtaget bibelske paralleller
Skabelsen. vers 82
At ære et. vers 132
Tro. vers 254
1. Veje mennesket vælger er ikke evighedernes veje, evige sandheder kan ikke beskrives med tegn eller ord.
2. Ord, som bruges af mennesker, er ikke evige ord, for de var før mennesket kom, før deres sprog blev til.
3. Med de evige ord blev alt til, som en strålende og kraftfuld busk, der efter blomstring bærer frugt og derpå vender tilbage til sit ophav.
4. Den, der vil se og have denne ild, ser kun dens gerning, men den der glemmer begæret, kan føle den indre varme.
5. At se med øjet eller at føle med hjertet er to vidt forskellige oplevelser af den samme hændelse. Den, der opdager forskellen. har fundet vejen til kilden, den åndelige vederkvægelse.*)
*)Der var tusinder, der på Jesus tid, så Jesus, men det var få, der så ham med hjertet. Og dette er det evige liv, at de kender dig, den eneste sande Gud, og ham, som du har sendt, Jesus Kristus. John 17:3 Der var tusinder, der på Jesus tid, så Jesus, men det var få, der så ham med hjertet.
II.
6. Smukt på overfladen og alligevel råddent indvendigt, godhed kan synes passende, men dog være nyttesløs.
7. Den hellige arbejder meget; men praler ikke med det. Han hjælper; men tager sig ikke betalt. Han er foretagsom og går stille med det.
8. Han når meget; men spørger ikke andre om de har nået ligeså meget. Han fryder sig over arbejdet og er bange for berømmelsen.
9. Aldrig praler han af sig selv, derfor er der ingen der dukker ham. Han gemmer ikke på jordens skatte, så der er ingen der stjæler fra ham.
10. Alle tanker, der starter et begær, har han forlængst stødt fra sig, og fordi han ikke nærer de følelser, er han ikke forvirret.
III.
11. Når en sådan leder landet, vil selviskhed ophøre, bedragere vil holde sig i ro; og befolkningen leve fredeligt.
IV.
12. Gud er egentlig ingenting og dog overalt, faderen og hans efterkommere, den imponerende himmel og den vide jord, handlingens mand og hele skaberværket.
13. Hvor er Han rolig, rolig og stille - . Jeg ved ikke, hvornår han kom, Han var før ordet fik sin vilje, Det gav Herren Hans navn.
V.
14. Havde himmelen problemer med at begære alle ting, så var det før kloder og riger blev kasseret, som visne blade.
15. Og havde den Hellige undladt betingelser for frelse, ville det så ikke forvirre Hans oplevelse og gjort Hans frelse korrupt.
VI.
16. Stående på bjergets top, ser dalen så lav ud, og alligevel, fordi den ligger så lavt, flyder alle strømme hen til den.
17. Dalen kan ikke falde, fordi den ligger så lavt, og dog er den
samlingsstedet og til den flyder alle ting.
VII.
18. Jordens udstrækning og himmelens imponerende omfang, hvordan kan de bare sådan bestå? Jo, for heller ikke her fandtes egoisme, derfor er deres storhed ren.
19. På samme måde med de Hellige, der lever i beskedenhed,*) alt hvad han ønsker er sket, han er hjælpsom og jager ikke efter noget.
20. Guddommelighed og vand ligner hinanden, idet det ofte flyder igennem ensomme steder, ukendt med berømmelse, alt hvilket selviske personer afskyer.
*)Matt 5:5 Salige er de sagtmodige, thi de skal arve jorden.
VIII.
21. Kærlighed, når den er finest, forbliver beskeden; den får uro til at forsvinder; den giver af et godt hjerte; når den bestemmer, bringer det fred.
22. I forretninger giver den muligheder; til rette tid sætter den i gang; kommer i al beskedenhed, derfor er der ingen, der irettesætte den.
IX.
23. Den der vil det hele, bliver nok narret, den der er alt for ivrig, mister hurtigt lysten, det projekt er sikker på ødelæggelse, som lover guld og grønne skove.
24. Den rige og stolte, hvis svaghed er at side på hæderspladsen, bringer forfald med sig. At udføre sin plan og så trække sig tilbage, det er den Guddommelige måde at gøre det på.
X.
25. Den, der føler sig normal, ikke splittet, kan ikke rives fra hinanden. Den der samler sine følelser, forædler sit hjerte.
26. Den, der elsker sine nærmeste, som han har ansvar for, vil ikke true med sin magt; men hjælpe og opmuntre dem, og give ligesom himmelen giver blomsterne.
XI.
27. De mange eger i et hjul, samles i midten omkring - et hul; forunderligt nok, men netop det, som ingen kan føle, gør det muligt for vognen at køre.
28. Fra beskedent ler formet og bearbejdet, kan der fremstå et kar, forunderligt nok, så er det størrelsen på dets hulrum man måler.
29. Ligeledes kan træ og tegl samles til et hus, og på det rejses et
tag, og alligevel er det tomrummet mellem væggene, der gør huset til et hjem.
30. Og således kan vi lære af hjulet, af karret og huset, at der er noget, der er til at tage og føle på, men det er det modsatte, der gør det anvendeligt.
XII.
31. Hvis alle lysets farver blandes, og hvis alle lyde lød samtidigt, så ville lyset blænde og lyden skade øjet.
32. Hvis alle smagsstoffer blandes, bliver resultatet en grim smag, alle fysiske glæder har en ende, men umådehold gør et menneske gal.
33. Den der er klog i ord og gerning og fri for følelsers kampe, tillader, hver følelse at opfylde hans behov, men lader dem ikke styre hans liv.
XIII.
34. Den der søger andres gunst, er bange for sine fejl, den det går godt, frygter miskredit. Fine folk, højt på strå, forfalder hurtigt ligesom legemet.
35. Den, der sidder på glorværdig trone, og holder sin person dadelfri, og leder riget, som sig selv, kan føle sig sikker.
XIV.
36. Usynlig er Gud, og vores øjne ser ikke noget virkeligt, vi lytter men hører intet, vi rækker ud, men føler heller ikke noget.
37. Vi kan ikke forstå den tanke - disse mysterier, der folder sig ud. at i begyndelsen var alt åndeligt, og skal være det til slut.
38. Før alting var Gud og efter alting er Gud. Den, der holder fast ved disse ting vinder udødelighed.
*) Johannes Åbenbaring. 21:6 Jeg er alfa og omega, begyndelsen og enden. Den, der tørster vil jeg give af livets vand uforskyldt.
XV.
39. De gamle profeter, vismændene, var skarpsindige og dybtgående, få forstod dem, så jeg vil her forsøger at beskrive dem.
40. Hvor forsigtige! Som når en kravler hen over tynd is, for at komme i land. Hvor nølende! Som om de frygter en fjende, der vil knuse dem, fra alle sider.
41. Hvor tilbageholdende, som beskedne gæster, og hvor undvigende, som nyfalden sne en sommerdag.
42. Hvor uspolerede, som ubearbejdet træ fra skoven. Hvor imødekomne, som øde dale. Så ugennemskuelige, at selv en brusende elv virker klar og rolig.
43. Hvem kan lægge alle problemer bag sig, og hvem kan forurolige, når der ingen problemer er? Ham, der søger hen, hvor der er visdom, og ingen frygter, for at få den.
44. Et liv uden problemer, frygt og tvivl - er lokkemad til en tåbelig levevis. De vil ikke leve livet, de vil ikke kunne forny sig, men forbliver uden udvikling, som de var.
XVI.
45. Den der vil finde hvilen ved den fuldkomne ro, må kende de navnløse navne, der hvor alle ting blev sat i live, blomster, går til og vender tilbage til, hvor de kom fra.
46. Således ved skæbnes hjælp, vil det evige lys vokse sig stærkt og uden det lys. forbliver enhver for evigt på afveje.
47. De skal aldrig mere frygte forfald, de som holder sig til denne visdom, for selvom deres legemer forfalder, så lever de selv videre.
XVII.
48. De virkeligt vise tror ikke på større magt, men lever som om den gode orden og tilfredshed, regner ned fra en skyfri himmel.
49. Jo mindre ledere elsker egen ophøjelse, desto klogere anses de for at være. Dårlige ledere gør ansatte bange, og elendige ledere afskyer de.
50. Så fintfølende udfører de store, deres tjeneste ved tronen, at hundreder af familier tænker: "Det kunne vi ikke gøre bedre selv".
XVIII.
51. Når man lukker øjnene for stor visdom, må retfærdighed tage dens plads, hvis man også er ligeglad med retfærdighed, så forsvinder fornuften.
52. Når harmonien i familien mangler, så bliver kærligheden barnlig, trofasthed og lydighed overskygges af skænderier.
XIX.
53. Lad være at spille from, glem din overlegenhed (bedreviden), så kan du vejlede og virkelig glæde og være til hjælp for din familie og venner.
54. Stop det, glem alt om din retfærdighedssans og din velgørenhed, så vi kan vende tilbage til sund fornuft.
55. Opgiv dine bagtanker, glem grådighed og alle planer om selvhævdelse, så får alle deres behov dækket, og tyve findes ikke mere.
XX.
56. Hold fast ved det, som varer evigt, lad dine ønskedrømme være få, klæd dig enkelt og vær ren, så skal alt glide let.
57. Undgå indlæring,*) så skal dine tanker ikke blive plaget af tvivl, for selvom ord kan fange en og holde en fast, så er det helt sikkert at sandheden slipper ud.
58. For at kunne søge alt det gode og for at kunne afvise det onde, skal du elske freden og flygte fra strid. det er de kloges råd, ikke ved at studere (teoretiker), men ved at erfare (praktiker), ved at leve livet.
59. De fleste ser lykkelige ud, Oh hør bare, hvor de synger, som om det er en festdag, hvor de fejrer et nyt forår.
60, Den fromme er ene i sin bedrøvelse, som om han er bange for dårlige nyheder ved kirkens mur eller bange for ikke at høre noget overhovedet.
61. Han er som et lille nyfødt barn, som aldrig før har prøvet at græde eller smile eller genkende noget.
62. Hjælpeløs, magtesløs er han, virkeligt alene, andre har rigeligt til deres behov, han har intet, han kan kalde sit eget.
63. Medens andre er livlige og selvsikre, så syntes han at være nedtrykt.
64. Forladt, som et tomt hav, overladt til sig selv, ingen steder at tage hen, andre er der bud efter, men han er for simpel, en bondeknold.
65. Utroligt meget skiller han sig ud fra os andre, dette barn af tid og tilfældige sammentræf, der stadig lever, som et ufødt barn.**)
*) NCC 202:31. Jeg begyndte at se et mønster her.
32. Derefter så jeg dem med sværd og jeg så at sværdet var en stor
pen, som sendte mange ord ned mod jorden.
33. Hvert ord, de sendte tog form af et grib lignende dyr.
34. De fløj ned og slog sin ned på jorden, hvor mennesker samledes
for at diskutere forskellige ideer og filosofier.
35. Jeg så trapper op til Græske og Romerske templer.
36. Jeg så de riges boliger fra oldtiden og fremmede steder i østen.
37. Jeg indså, at jeg så det historiske, såvel som det nutidige, for jeg kunne se mange læreranstalter, både store og små, som jeg genkendte, som vore dages skoler for undervisning. Livet er mere end forskning og atter forskning.
**) dvs. Tao, billedet hentyder til det ufødte barn i moders skød (Sverre Holth). For at blive født på ny, må man kunne leve "som et barn i moders liv"
XXI.
66. En fantastisk skabelse er Guds billede, Gud som alle prøver at glemme, og alligevel gælder det for alt levende på jordens overflade, også for det skjulte under mulden,
67. at fra Ham venter vi på den rene ånd, hvis tro aldrig svigter, for evigt skal Han vogte det gode i alt. Der må mangle noget her, og andre steder. Ifølge Sverres tolkning.
XXII.
68. Det vanskelige skal gøres let, det tomme skal fyldes. Dem der er kommet til skade skal komme sig, den trætte skal gennemstrømme af styrke.
69. De, der har lidt, skal få mere og de, der er rige, skal miste deres overflod, for at lindre de mere uheldige.
70. Den, der vil hjælpe i et fællesskab, skulle alle prøve at efterligne, hvis han ikke gør det, for at vise sig, så skal han få ros.
71. De der hjælper uden at prale, er de ikke de mest prisværdige? Dem, der ikke prøver at blive ledere, skal føre dem alle.
72. Undgår al ballade, intet hidser ham op. Dette er vejen alle må tage, for at komme til det perfekte liv.
XXIII.
73. Vildskab kan ikke vare ved. Et skybrud, en storm får godt nok sin styrke fra himmel og jord, og alligevel må det ophøre efter kort tid.
74. Nær himmelen og jorden ikke kan fastholde deres voldsomhed en hel dag, hvor nytteløst er det menneske og spildt, som lader sine følelser tage magten over en.
75. De, der udfører deres gerning på en som Gud nænsom måde, skal finde venner overalt, der er ligeså dydige og kloge.
76. De, som syntes at have mistet en god fremtid på arbejde eller i leg, skal ses af andre, der har været ligeså uheldige.
77. De kyske skal finde sammen med de kyske; de ondskabsfulde finder dem, der gør ondt. Og dem, hvis tro er fuld af tvivl, skal miste den.
XIV.
78. Den, der overfor alle praler af sin dygtighed, fremstår som et fjog, selvhævdelse indbyder til fald, og det sker som regel.
79. Selvhævdelse kan syntes rimeligt, men hos andre vokser vreden. Den der gør det, regnes for simple, egenkærlige ødelægger selv deres liv.
80. Som med en hvis kraftige legeme viser at han elsker mad for meget*), eller som en der har en stor svulst, som ingen vil røre.
81. På lignende måde bliver selviske egoister frastødt og ladt alene tilbage**); Men sådan går det ikke med den fromme, som er helt uden selviskhed i følelse og tanke.
*)Hvis en tyk person ønsker at tabe sig, kan tanke om hungersnød i morgen, hjælpe til at afbryde måltidet, (for at gemme resten til i morgen.)
**)drikke og drikke og dog tørste, forladtheden går dybt, selv følelsen og ånd forlader den selviske.
XXV.
Skabelsen:
82. Før Jorden blev vævet ind, og fik sin plads i verdensrummet, nede under Himmelens grundstene, var der en mægtig ånd, En, rolig, vidunderlig og fuldkommen.
83. Uforanderlig og alligevel i bevægelse. Fra dens indre fik alt sin begyndelse. Dette er den mystiske brud og brudgom, skaberen af himmelen og jorden.
84. Deres navn kender jeg ikke (Jesus) og ingen kender det, dets natur kalder jeg Gud, derfra kommer alt og dertil vender alt tilbage, tilbage til alles kærlige favn og dejlige hjem.
85. Menneskets umiddelbare forbillede er jorden, jordens forbillede er Himmelens trone, Himmelens forbillede er Gud skaberen og Guds forbillede er Hans eget. (Faderen: Johannes kap. 14)
XXVI.
86. Ro er stærkere end uro, bag den rolige overflade er der stabilitet, og derfor sidder den kloge, medens glæder kommer og går.*)
87. Hvis en leder ikke har selvkontrol, hvordan skal han ikke kunne lede en nation. Han får modstand og bliver skubbet fra sin trone.
*) Her er okseansigtet i Guds venstre halvdel omtalt, der ligesom klippen og ædelstenen er fast, stabil, en egenskab man må have for at blive fuldkommen. En af Guds fire sider (egenskaber), som omtalt i Ezekiel kap 1.
XXVII.
88. En hensynsfuld gæst efterlader ikke spor, som skaber vrede på rejsen, gode taleres logik tager ikke fejl, gode beregninger behøver ikke stativ.
89. Gode skatte behøver ikke lås og slå, for at bevare deres righoldige indhold. Ingen vil finde dem.
90. Den rene og oplyste, som ved at alle har værdi, og som ikke kender til udstødte mennesker, han kan tjene og redde jorden.
91. Hans hensigt kan ingen rigdomme ændre, heller ikke forvirring, det er muligt, at han har meget at lære endnu, men hans visdom er grundlagt.
XXVIII.
92. Herrens floder umådelige og guddommelige er i de sjæle, som forener det mandige med det kvindelige og får barnesind.
92a. Spædbarnet er nærmest det oprindelige. Det behøver ingen kundskab, for at vende tilbage til Gud.
93. Herrens yngling, skal han være, som kender både godt og ondt, hos ham skal alle evner samles og alle ting forstås.
94. Herrens dal er den, der kender berømmelse, men kender sine begrænsninger, og når tiden er omme, så vender han tilbage til almindelig simpelhed.
95. Det Hellige menneske, som har fundet frem til denne rolige indre evne, bliver en ren og stærk støtte for hele menneskeslægten.
95a. Han gør ikke brug af voldsmidler.*)
*)Man styrer ved hjælp af wu-wai, som i kap XI, hvor tomheden i hjulets midte får det til at kunne dreje, den kristne lærer at bede til Gud, og at vente på at Han griber ind. Gud vil oftest lade dig vide, hvad du da skal gøre, en lille ting, f eks Johannes 9:7 Den blinde .. gik så bort, tvættede sig og kom seende tilbage. Eller i Lukas 8:44 Hun nærmede sig bagfra og rørte ved kvasten på hans kappe, og straks standsede hendes blødning...
46. Men Jesus sagde: "Der var en, som rørte ved mig; thi jeg mærkede, at der udgik en kraft fra mig."..
48. Men han sagde til hende: "Datter! din tro har frelst dig; gå bort med fred!" Samme sted vers 54. ..sagde: "Pige stå op!" Da vendte hendes ånd tilbage, og hun stod straks op;
XXIX.
96. Livet er fantastisk, den der tager det, og gør med det, som han selv syntes, kan helt sikkert skade mange; men selv klarer han det ikke, han kan tage men vil altid miste.
97. Det har ofte været sagt om mennesker, at nogle er fattige og andre er rige, nogle stærke og andre svage, nogle er onde og andre venlige, nogle er rare andre er ubehagelige.
98. Hvem skal forsøge at styre og lede en fælles sag, andre end han, der på Guddommelig vis lader dyd være loven.
XXX.
99. Bekrig når du absolut skal og kun da, stol aldrig på krigen; Krig øder rigets velstand blandt mennesker og hungersnøden ødelægger endnu mere bagefter.
100. Vær beslutsom, men stol ikke på dit våben, så langt det rækker; vær beslutsom, fordi det kræves, men ikke for at bevise din magt.
101. Noget kan blomstre og have fremgang og blive gammelt, og pludseligt forsvinder det; således ender alt, som ikke holder sig tæt til Gud og følger Hans veje (anvisninger).
XXXI.
102. I krige taber sejrherren også, ikke mindre end den undertrykte, så den kloge vælger at være tilfreds og rolig.
103. Når han må kæmpe, flygter han ikke; at sejre glæder ham ikke. Han hader at se mænd dø, og høre enkens klage.
104. Ham, der elsker kamp og mord, og at hærge jorden med ødelæggelse, skal snart få sin vilje, men skal sandelig også miste sit eget liv.
XXXII.
105. Bække og åer mødes i floder og flyder sammen ud i havet; Guds store hensigter kender vi måske, de omfatter alt og alle.
106. Ubeskriveligt, helt harmløst, uden tvang; alligevel selv med Hans ro og ligefremme måde, så vover verden ikke at sætte sig imod.
107. Hvis konger og prinser holder sig til Ham, vil hyldest komme fra alle sider, befolkningen vil finde fred til sidst, og oprør vil høre op.
108. Da der fra Gud kom god skik på alt, efter skabelsens storme, fik det ubenævnelige et navn og det beskrivelige fik en form.
109. Ved at leve i en fysisk verden, kan vi lære, hvor langt vi kan gå, hvornår vi skal sige fra, hvornår vi skal holde op, for at undgå at gøre skade.
XXXIII.
110. Den, der retter på andre, hver gang de ses, får undren frem i deres øjne, men den der retter rigtigt, på sig selv, er alene klog.
111. Den, der vil trække andre ned i skidtet, får brug for stor styrke, men den, der overvinder sin egen last, har udført en endnu større dåd.
112. Hvilken rigdom der er i et lykkeligt ansigt! Hvilken kraft og energi vilje giver! Det langmodige mister ikke sit greb, hviler, men fortsætter alligevel.
XXXIV.
113. Guds ånd er på alle sider, hun trænger ind i alle ting; på grund af hende lever titusinde ting, ved hendes indvirken blev alle ting skabt.
114. Vederkvæger alle - lav og høj - Hun giver sig ikke ud for at være Herren, men overgiver sig til fuldkommen kærlighed og beder ikke om noget til gengæld.
XXXV.
115. De hellige, som aldrig trakter efter rigdom og berømmelse, skal efterlade sig en lang række gerninger, større end noget navn.
116. Hele verden vil opsøge dem og følge denne sandhed, som giver mennesket fred, fuldkommen hvile og evig ungdom.
117. Når musik og dejlig madduft kommer ud fra landevejskroen, så standser den rejsende op; men visdom syntes at være smagløst, tåbeligt og gammeldags.
118. Den der ser det, opdager det måske slet ikke og går lige forbi; men den hvis hjerte i sandhed er klogt, tager den til sig og gemmer den for bestandigt.
XXXVI.
119. Kun noget stort kan blive mindre, kun noget stærkt kan blive svagere, og den der falder til tarvelighed, plejede ikke at være ydmyg.
120. Den, der allerede er fredfyldt som et barn og svag, behøver ikke at frygte, derfor er det at den sagtmodige og milde overvinder det voldsomme og stærke.
121. Ligesom med fisk, der trækkes op af vandet, omkommer på stranden; således skulle mennesker aldrig lokkes fra fred ind i en krig.
XXXVII.
122. Hvis konger og prinser praktiserede et ikke diktatorisk herredømme, ville al ondskab snart blive rettet, for det er på Guds gode måde.
123. Med Guddommelig rolig enkelthed, forbliver intet ugjort, og derfor opnår alle mennesker en fredfyldt tilfredshed.
124. Den brændende lyst vil forlade dens hjerter og efterlade deres sjæle i fred. Først når alt begæret forsvinder, kan jorden velsignes.
125. Lystbetonet kærlighed siger altid: "Noget for noget" den kærlighed vil altid tilfredsstilles, men den rene kærlighed kender ikke til de krav.
126. Den rene kærlighed går ad Guds veje, maser ikke på, spiller ikke, er ikke kærlig, fordi det betaler sig eller for at få venner.
XXXVIII.
127. Godgørenhed er den gode vilje, som arbejder uden belønning, hvor forskellig fra retfærdighed, som hurtigt slår igen, afmåler en straf, endda til døden.
128. God opførsel har sine regler, de minder os hele tiden om noget er ret og rimeligt og prøver på alle måder at indføre sine leveregler.
129. God opførsel er det endelige mål, når målet er nået kommer belønningen, det gode får fremgang, så alle gode evner kommer frem, hvilket er et skyggebillede af Gud.
130. Traditioner, er for Gud en blomst, men fører ingenting til, og den skal helt sikkert miste sin betydning, hvis den kun er overfladisk.*)
131. Derfor går den hellige mand forbi spiren, blomsten og frugten, de ydre ting interesserer ham ikke, for han vil ind til kærnen.
*) Værdiløse traditioner fra Bibelen: Amos 5:21-24 Jeg hader, forsmår eders fester, er led ved eders festlige samlinger, om også I bringer mig brændofre. Eders afgrødeofre behager mig ej, eders fedekvægsofre ser jeg ej til. Spar mig for eders larmende sang, eders harpeklang hører jeg ikke.-: Nej, ret skal vælde frem som vand og retfærd som svulmende bæk. (Ret og retfærd er her oversat med god opførsel).
I 1 Samuel 15:22 fortæller Herren at lydighed er mere værd end offerydelser. (Ligesom politiet eller P vagterne siger: Det var bedre at folk opfører sig ordentligt, end at betale bøder.)
Jeremias 6:16-20 16-19 så hør dog; vers 20 offer? Nej.
Salmernes bog 40:7-9 Til slagt- og afgrøde offer har du ej lyst, du gav mig åbne ører, brand- og syndoffer kræver du ikke. Da sagde jeg: "Se, jeg kommer, i skriften er der givet mig forskrift; at gøre din vilje, min Gud, er min lyst, og din lov er i mit indre." endvidere
Hebræer 10:4-18 (dette er tung læsning, men den skulle kunne forstås nu.) Vigtigst af alt er Kristus offer, med stor eller lille forstand, så er det billedet af kobberslangen i 4 Mosebog 21:9 ..; og enhver, der så hen på kobberslangen, ... , beholdt livet. Og sidst i Hebræer 5:8-10 Skønt han var Søn (Jesus), lærte han lydighed af det, han led, og da han havde nået fuldendelsen, blev han ophav til evig frelse for alle, som er lydige mod ham, og blev af Gud kaldt ypperstepræst (højpræst) "på Melkisedek vis".
XXXIX.
At være et:
132. I samhørighed er den største styrke, det gør Himmelen ren; ad den vej skal tanken til sidst få en sjæl, med den, skal jorden leve evigt.
133. Fra fællesskabet får dalen i overflod til sine marker og samler nok regn til at frembære mangfoldige afgrøder.
134. Ved sammenhold, blev titusinde ting bragt til live og fik ånde, ved et fællesskab kontrollerede antikkens konger både liv og død.
135. Uden fællesskabet, er Himmelen kun til låns; jorden vil gå af lave; tanker uden sjæl være fantasi; og dalene ville snart løbe tør.
136. Hvem ville ikke have evigt liv, hvordan kan han håbe på livet? Og hvad kan konger forvente andet end strid. Hvem beder om mere end de kan yde?
137. De fine og kongerne er afhængige af fællesskabet; den som vil nå langt har brug for mere end et hjul.
138. Den der kender sin herkomst, sin skabelses ophav, vil være agtværdig, ikke prangende som et smykke, ikke foragteligt som en sten.
XL.
139. I intethed er Guds store styrke, fra det kom tilværelsen; og inden længe skal alt vende tilbage til kilden, alt med navn og form.
XLI.
140. De bedste mennesker, som hører om dette, vil leve på guddommelig vis, et gennemsnitsmenneske, med mindre forstand, vil anstrenge sig, men ofte lade være.
141. Men når et mindreværdigt menneske, der hele tiden skal være morsom, tager bogen i sin hånd, viser han med latter, hvor lidt han forstår.
142. Det har ikke noget med ydre tilfredsstillelse at gøre, sådan som spasmageren opfatter det, så kun mennesker med indre værdi, kan forstå og tro det.
143. Derfor står der skrevet, at Guds lys, syntes at være dobbelt mørke,*) og han som venter på Hans styrke, synes svag og afkræftet.
144. Når han har gjort sit bedste, beder han ikke om belønning, men opfører sig beskedent som en gæst og leger ikke konge.
145. Hans levevis er meget beskedent, så almindelige mennesker bliver mistroisk over, hvordan han undgår deres begær.
146. Den, der vil vise fuldkommenhed til de uforstandige,**) risikerer at blive hadet, for ellers må de indrømme, at de ikke er så kloge.
147. Og dog kan kun Gud fuldkommengøre sjælene og en dag skal enhver forstå det hele.***)
*)Job 30:26 Jeg biede på lykken, men ulykken kom, jeg håbede på lys, men mørke kom, ustandseligt koger det i mig, elendighedsdage traf mig.
Mika 7:8 Glæd dig ikke over mig, min fjende! Jeg faldt, men står op. Om end jeg sidder i mørke, er Herren mit lys. Osv.
2 korinter 4:6-11 Af mørke, skal lys skinne frem. (fin)
**)Matt 7:6 Giv ikke hunde det hellige, og kast ikke jeres perler for svin, for at de ikke skal træde dem ned med fødderne og så vende sig om og sønderrive jer.
***)Joel 3:1 Og det skal ske derefter, at Jeg vil udgyde min Ånd over alt kød; eders sønner og eders døtre skal profetere, eders gamle skal drømme og eders unge skal skue syner; også over trælle og trælkvinder vil Jeg udgyde min Ånd i de dage.
XLII.
148. Først var Gud med det evige navn, og derpå blev de to født, og så treenigheden, hvorfra alt i Himmelen og på jorden kom.
149. Båret af jorden, omgivet af himmelen ren og klar; og alligevel er det den lydløse lyd, som bevarer alt sikkert.
150. De, som virkeligt er egnede til at lede, er hverken hårde eller stolte, for rigdom er fattigdom og fattigdom er rigdom, for en dødelig.*)
*)Johannes Åbenbaring 3:17-18 ... Fordi du siger: "Jeg er rig, jeg har vundet rigdom og trænger ikke til noget" og ikke ved, at netop du er elendig og ynkværdig og fattig og blind og nøgen, derfor råder jeg dig til hos mig at købe guld, lutret i ild, så du kan blive rig, og hvide klæder at iføre dig, så din nøgenheds skam ikke skal blive åbenbar, og øjensalve til at salve dine øjne med, så du kan se. ...
20: Se, jeg står udenfor døren og banker; og om nogen hører min røst og åbner døren, da vil jeg gå ind til ham og holde nadver med ham, og han med mig. 21: Den, der sejrer, ham vil jeg lade sidde sammen med mig på min trone, ligesom også jeg har sejret og taget sæde hos min Fader på hans trone. 22. Den, som har øre, han høre, hvad Ånden siger til menighederne!" (Johannes Åbenbaring 3:14-22)
XLIII.
151. Hvor gammel er ikke denne sandhed, som jeg atter vil komme med! Og alligevel er den evig ung, fordi loven er sådan.(*)
152. Det svageste i hele verden er vand; og alligevel får dets leg, dets hvirvler i revnerne slidt den hårde klippe væk.
153. Vandet har vist sin styrke, og alligevel følger det en strøm nedad; på samme måde skal han der lever i visdommens lys, tjene og besejre alt.
*)vers 152-153 burde nok lyde som følger: Det mest eftergivende under himmelen galoperer forbi det allerstærkeste. Det som ikke har substans (Ånd er af en finere substans), kan trænge ind, hvor der ikke er plads. Af dette forstår vi fordelen ved ikkehandling (den skjulte åndskraft (bøn) er langt mere effektiv end al febrilsk aktivitet, som bare skaber vanskeligheder for en selv). Men at man kan undervise uden ord, og handle uden at gøre noget, det er der få i denne verden, der forstår.
XLIV.
154. Hvad er tættest - dig selv eller dit navn? Hvad er mest værd - dig selv eller guld? Skal vi regne disse ting for det samme - det vi har eller det vi kan miste? *)
155. Når aldrende mennesker har stor rigdom, så formøbler de det hele selv eller tyve og røvere kommer på togt for at tømme den riges bolig.
156. De der ikke arbejder på at få en fin status eller de som prøver at undgå et dårligt rygte, mister godt nok andres æresbevisninger, men de finder glæde i deres sjæl over at gøre det rette.
*) Mattæus 6:19-21 Saml jer ikke skatte på jorden, hvor møl og rust fortærer, og hvor tyve bryder ind og stjæler. men saml jer skatte i Himmelen, hvor hverken møl eller rust fortærer, og hvor ingen tyve bryder ind og stjæler. Thi hvor din skat er, der vil også dit hjerte være.
Matt 19:21 Da sagde Jesus til ham: "Vil du være fuldkommen, så gå hen og sælg, hvad du ejer, og giv det til de fattige, så vil du have en skat i Himmelen; og kom så og følg mig!" (Luk 12:33 - 1 Timoteus 6:17 ff.)
Jakob 5:1-5 Og nu, I rige! Klag og græd over den elendighed, som venter jer. Jeres rigdom er rådnet op, jeres klæder er mølædte; jeres guld og sølv er fortæret af rust, og den rust skal være et vidne imod jer og æde jeres kød som ild; I har samlet jer skatte i de sidste tider. Se, den løn, I har forholdt arbejderne, der høstede jeres marker, den råber højt, og høstfolkenes skrig er nået frem til Herren Zebaots øren. I har levet højt og nydt livet på jorden; I har af hjertets lyst gjort jer til gode på "slagtedagen". (Zebaot er "Den Almægtige" (via græsk oversættelse) eller "Hærskares Herre" (direkte fra hebræisk))
XLV.
157. Fuldkommenhed er endnu ikke nået, for så ville alt være nået, og selv da, vil alt gentage sig ud i al evighed.
158. Selv er lige linie er ujævn, storslået viden vises aldrig, og den største hjælpsomhed praler ikke.
159. Læg mærke til, hvordan motion giver varme og ro sejrer over hede; på samme måde løser den kloge problemer med uanfægtet stilhed.
XLVI.
160. Når mennesket sætter Gud *) som målet for deres behov, og enhver føler tilfredshed med det han har, så skal væddeløbsheste og rytteriets heste gå på græs, som almindelige husdyr.
161. Hans synd er størst, som er besat af begær **) og lidenskab, og den største smerte er utilfredshed og grådighed er den varmeste ild.
162. Den der tager tilfredshed til hjertet, skal finde det rent og kende lyksaligheden ved fuldkommen fred, i en oplyst sjæl.
*)Du skal elske Herren din Gud af hele dit hjerte, af hele din sjæl og af hele dit sind. Matt 22:37
**)Om tyven:
Der kom engang en rejsende hen til en rig for at få fiduser på, hvordan man bliver rig. Den rige svarede: "Jeg er god til at stjæle" "Et år efter jeg blev tyv, kunne jeg forsørge mig selv. To efter år var jeg velstående, og efter tre år var jeg meget velstående. Siden har jeg været hele nabolagets velgører."
Samme aften gik den rejsende på rov, og kravlede over en mur og brød ind i et hus, som han tømte. Men ikke længe efter blev han fundet skyldig i at være i besiddelse af tyvegodset, og man tog både det og det han ejede fra ham, og den tyven følte sig ført bag lyset af den rige.
Da den rige hørte tyven forklare sig, sagde han: "Der har du taget ganske fejl. Da jeg havde hørt at himlen har sine tider og jorden sine fordele, begyndte jeg at røve himlen og jorden for årstidernes goder, skyerne og regnen til vanding og mulden for dens afgrøder, så jeg avler korn og holder dyr, jeg byggede hus og blev rig. Fra markerne stjæler jeg min føde, fra søen ligeså. Alt det og mere til er frembragt af himmelen og jeg stjæler det uden at blive straffet.
Men smykker, kostbare ædelstene, brød, tøj og egendele, er noget mennesker har lavet, og hvis du stjæler disse ting, hvordan kan du så beklage dig over at du bliver kendt skyldig i at stjæle?
Tyven troede ikke den rige mands forklaring mere, og spurgte en anden, som sagde følgende: "Jamen er hele livet ikke at stjæle, når du må stjæle vand og brød for at opretholde livet, hvor meget mere er det så ikke at stjæle, når du tager ting som du ikke behøver? I virkeligheden er alle ting adskilt fra hinanden, og det er en illusion, at du kan gøre krav på noget, som om det er dit.
Bonden tager fra naturen, som er fælles for alle, og det straffes ikke. Men dit tyveri var privat og derfor blev du kendt skyldig. men enten du tager fra naturen eller fra en anden, så er det tyveri. Den der kender forskel på det, der er privat og det der er fælles, han forstår at begå sig. -- fra 1 Timoteus kap 6:6. Ja, Gudsfrygt er virkelig en stor vinding - sammen med nøjsomhed.
7. Thi vi har ikke bragt noget med ind i verden og kan heller ikke bringe noget ud fra den.
8. Når vi har føde og klæder, skal vi lade os nøje med det.
9. Men de, som vil være rige, falder i fristelse og snarer og mange uforstandige og skadelige begæringer, som styrter mennesket i undergang og fortabelse;
10. thi kærlighed til penge er roden til alt ondt; drevet af den er nogle faret vild fra troen og har voldt sig selv megen bitter smerte.
11. Men du, Guds menneske! Fly alt dette og jag efter retfærdighed, gudsfrygt, troskab, kærlighed, udholdenhed, sagtmodighed;
12. strid troens gode strid, grib det evige liv, som du er kaldet til og har bekendt dig til med den gode bekendelse i mange vidners nærværelse. osv.
XLVII.
163. Med Gud kan vise gennemskue verden og alle dens veje, selvom han bliver hjemme og ikke engang ser ud af vinduet.
164. Jo længere man rejser ud til fjerne eksotiske lande, des mindre ser man, des mindre lær man og jo mindre forstår man.
165. Derfor er den hellige hjemme, han rejser ikke langt; hans visdom, som ikke er menneskelig, omfavner alle stjernerne.
166. Da han kender sjælen i alt og alle, behøver han ikke at møde dem, han behøver ikke at arbejde, og alligevel forstår han hvad de mangler for at fuldkommengøre dem.
XLVIII.
167. Vækst kommer af mere lærdom, men hvis det er fra himmelens skjulte manna, vil den hellige vokse sig mindre og mindre og Gud i ham blive større og større. *)
168. At nå frem til et ikke selvisk herredømme, kan meget vel blive din trone, for ingen er egnet til at herske over andre, som kun er sig selv nærmest. **)
*)Johannes døber: (Mattæus kap 11:4-19)
4. Da svarede Jesus og sagde til dem: "Gå hen og fortæl Johannes, hvad I hører og ser:
5. blinde ser, og lamme går, spedalske renses, og døve hører, døde står op, og evangeliet forkyndes for fattige;
6. og salig den, som ikke forarges på mig."
7. Da de nu gik bort, gav Jesus sig til at tale til folkeskarerne om Johannes: "Hvorfor gik I ud i ørkenen? For at se et rør, som svajer hid og did for vinden?
8. Nej, hvorfor gik i ud? For at se et menneske klædt i bløde klæder? Se, de, som går i bløde klæder, er i kongens slotte.
9. Nej, hvorfor gik I ud? For at se en profet? Ja, jeg siger jer, endog mere end en profet.
10. Han er den, om hvem der står skrevet: "Se, jeg sender min engel for dit åsyn, han skal bane vejen foran dig".
11. Sandelig siger jeg eder: "Blandt kvindekønnet, er der ikke fremstået nogen større end Johannes Døber; men den mindste i Himmeriget er større end han.
12. Og fra Johannes Døbers dage indtil nu tages Himmeriget med storm, og de, der stormer det, river det til sig.
13. Thi alle profeterne og loven har profeteret indtil Johannes.
14. Og - om I vil tage imod det _ han er Elias, som skulle komme.
15. Den, som har øren, han høre!
--
16. Men hvad skal jeg sammenligne denne slægt med? Den ligner børn, som sidder på torvene og råber til de andre og siger:
17. Vi blæste på fløjte for jer og I dansede ikke; vi sang klagesange, og I jamrede ikke."
18. Thi Johannes kom, som hverken spiser eller drikker, og man siger: "Han er besat". (Johannes havde klæder af kamelhår og et læderbælte om livet; hans føde var græshopper og vilde biers honning. Matt 3:4)
19. Menneskesønnen kom, som spiser og drikker, og man siger: "Se, hvilken frådser og dranker, ven med toldere og syndere!" Dog, visdommen er retfærdiggjort ved sine gerninger."
**)Den rige mand og hans tjener: En rig godsejer drev en stor gård og under sig havde han mange tjenere, en af dem var en gammel mand, som var svækket af alderen, og ham drev han endda endnu hårdere fra morgen til aften, så om natten var han helt udkørt og sov som en sten. I sin bevidstløse tilstand drømte han hver aften, at han var landets hersker, ophøjet over folket, at han styrede alle landets affærer. Han festede og rejste og gjorde akkurat, som han ville, og hans glæde var uden lige. Men når han vågnede, var han igen tjener.
Nogle fortalte ham, at de syntes det var synd for ham, og han svarede dem: "Et menneskes livstid er 100 år, ligeligt fordelt mellem dage og nætter. Om dagen er jeg en arbejder og livet er bittert. Om natten er jeg en prins, og min glæde er uden lige. Hvorfor skulle jeg beklage mig?
Godsejeren derimod var konstant optaget af forretninger, hans tanker kredsede om familiens gods; han var slidt op på sjæl og legeme, og om natten faldt han i søvn helt udmattet. Hver nat drømte han om at han var slave, jaget af sted til al slags arbejde, udskældt og slået for alt muligt. Han mumlede og stønnede i søvne og fik ikke ro før om morgenen.
Han gik derfor til en ven og talte om sin tilstand. Vennen fortalte: "Du har en position i samfundet, som giver dig ære og mer ejendom end du har brug for, du er højt hævet over andre mennesker. At du om natten drømmer du er en slave, i bytte med sliddet, er skæbnens tilskikkelse. Kan du med rimelighed forlange at få i både pose og sæk."
Efter denne samtale stillede godsejeren mindre krav til sine ansatte, og begyndte at trappe sine forretninger ned, som voldte ham bekymringer. Og han blev plaget mindre efter dette.
XLIX.
169. De hellige kan mere end blot undgå kødets lyster og skænderier, for deres hjerte er stort, hengivent til alt levende. (Uselvisk)
170. De gode hilser han med godt og hilser også de onde med godt *) for sådan forstås godhed af dem der kender dens betydning.
171. Den trofaste og også den troløse (løgneren) møder han med ren tro, for det er det de altid gør, dem der ved hvad tro er.
172. De fine behandler han med respekt han er som et ængsteligt barn, ja og forsigtig, men tolerant og mild.
*)Elsk jeres fjender Matt 5:44 Luk 6:27ff (6:35 .. og I skal være den Højestes børn..)
L.
173. Livets veje *) fører alle til dødens port, væk fra spildt kamp og frygt flyder vi når livet ebber ud, hjemad.
174. Den, der lever hæmningsløst med sanselig tilfredsstillelse, dør. Det skyldes hans overdrevne livsnydelse.
175. Der står skrevet, at dem, hvis liv bygger på fuldkommen næstekærlighed, skal vandre sikkert gennem voldsom strid og hjemsøgte skove.
176. Han frygter ikke knivens spids eller det bidske rovdyr. Han er usårlig, så ingen vil røre eller slå ham.
*)Den kinesiske tekst omtaler 13 veje og 13 dødsporte, for at undgå spekulationer vælger jeg en port, til dødsriget, den kristne verden taler om to åndeverdner, en for de frelste og en for de onde, for de frelste er der igen tre herligheder, 1 Kor 15:41, for de onde er der en pine, men mon ikke man finder flere herligheder, hvis man medtager flere detaljer? Europa er et rige, men England er også et rige. Og er det overhovedet det, der tales om her? Det er jo ligegyldig, for den der lever i nuet. Men med 12 stammer, 12 apostle, 12 riger, 12 perleporte, så nærmer vi os hurtigt de 13, men en linie i vers 173, er for lidt plads til at komme ind på det emne, som her er nævnt.
LI.
177.Gud er deres skaber, Helligånden deres moder, legemet deres bolig og livet fuldendte dem. Således vokser alt frem, livet og dets betingelser.
178. Ingen kræver at myriader af livsvæsner skal samles og takke for livet, og derfor kommer det spontant af kærlighed til livets veje.
179. At skabe ting, men ikke at eje, at lave noget men ikke at kræve, at opbygge, men ikke at bestige tronen, det er evig berømmelse.
LII.
180. I tidernes morgen finder vi Gud forenet med verdensmoderen, pris og ære for denne sandhed.
181. Som man kender sin moder, således kender hun også sine børn, hun hjælper og nærer dem, medens de vokser op og hun beskytter dem til livets ende.
182. De der ikke dovner eller jager af sted efter tilfredsstillelse, men roligt hviler ved moders bryst, møder ingen forargelse.
183. Men dem, der råber op og hele tiden blander sig i andres sager, skal hele livet ligne en, der går på usikker grund.
LIII.
184. Sand visdom gør ydmyg, følsom er den stærkeste, den der lever med disse sandheder, skal spares for alt ondt.
185. Den mindste kundskab jeg besidder beskytter mig af nåde, min selvhævdelse vokser mindre, leder ikke efter ære og fin stand.
186. Hvor let denne lige højvej syntes, så elsker mennesker de krogede veje, som fører ned forbi floder af glæder og pine.
187. Medens de rige fester forfalder deres ejendom, marker forsømmes, lagre tømmes, dette er røveri og praleri.
LIV.
188. Det træ, som ikke vælter i stormen, har dybe rødder. De skatte, som ikke kan måles, har den største værdi.
189. Hans slægt skal aldrig ophøre, men bære hans navn, som går på fredens vej og holder den fuldkomne lov. *)
190. Den, der alene går i visdommens lys, får et rigt liv, men, åh, hans liv er bedst, som deler det med alle.
191. Det er op til den enkelte at undersøge det ukendte, ud fra noget der er kendt. Med sit eget hjerte vurderer man andre; og fremmede lande sammenlignes med ens eget land.
*)Fra det andet bud af "De ti bud". Men i tusind led viser miskundhed mod dem, der elsker mig og holder mine bud! 2 Mos 20:6 5 Mos 5:10
LVI.
192. Den der har gud i sit hjerte, er som et lille barn, enorm stærk på alle måder, og alligevel følsom, blid og mild.
193. Det giftige stik eller bid, det skarpe næb, hugger ikke eller
sønderriver ikke, griber ikke fat i ham, selvom hans knogler er svage, helt uden sammenligning.
194. Han søger ikke kærlighedens problemer, men holder sin sti ren, han elsker selvfølgelig, men ikke af lyst, derfor bliver han bevaret.
195. Den der besidder denne fuldkomne harmoni, kender det evige lys. Men den, som ikke finder lyset, skal falde i evigt mørke.
LVI.
196. De er mest snakkesalige, som ved mindst, den der er sand vis, praler ikke af sin visdom, men lukker sin mund og øjne i.
197. Han påvirkes ikke af had eller kærlighed; begunstigelse eller miskredit rører ham ikke; derfor bevarer han sin visdom.
LVII.
198. Den retskafne leder landet, den snedige står for hæren, men den der stille hjælper til, udfører de største gerninger.
199. Des flere bekendtgørelser og love lederne sender ud, des fattigere bliver befolkningen både åndeligt og materielt.
200. De stærkt oprustede lande er sikker på konflikt *). Jo flere love der laves, jo flere overtrædere kommer der.
201. Den hellige mand ville aldrig forsøge at styre et land med sværd og kæp, tilfreds med at sætte sin egen standard højt, overlader han resten til Gud.
*)For når kongen ser sin hær, tænker han på at bruge den, ligesom når bonden ser sin mark, eller fiskeren sin båd.
LVIII.
202. En regering, som blander sig i alle livets anliggender, gør grænseløs skade på folket, han er en klog leder, som roligt og fredeligt styrer.
Tidens hjul.
203. Efter vinter kommer vår og vinteren kommer igen. Sådan er det med lykke og trængsel, de skifter uophørligt. *)
204. Ligeledes afhænger alt af sin modsætning her i livet, fjender behøver venner, prosa (normalt kedelig læsning) behøver vers.
205. Det gode det onde, det onde det gode, mod kommer af frygt, kun den uforsigtige og dumdristige tør blande sig med de kloge.
206. Den hellige mand vil aldrig føle sig presset til at bevise noget, for han ved at tidens store hjul drejer stødt og roligt.
*)Paulus brev til Romerne kap 5. om samspillet mellem lykke og trængsel:
1. Da vi nu er retfærdiggjorde af tro, har vi fred med Gud ved vor Herre Jesus Kristus, (dvs. indre dyb lykke)
2. ved hvem vi i troen har fået adgang til den nåde, som vi nu står i; og vi priser os lykkelige over håbet om Guds herlighed. (den evige som de har følt lidt af allerede nu.)
3. Ja, ikke det alene, men vi priser os også lykkelige over vores trængsler, da vi ved, at trængselen virker udholdenhed,
4. og udholdenheden prøvet fasthed, og den prøvede fasthed håb,
5. og håbet gør ikke til skamme; thi Guds kærlighed er udgydt i vore hjerter ved Helligånden, som blev os givet. (derfor føler de
samhørighed med Gud, og de føler sig stærke i troen på grund af trængselen. de er endt lykkelige og ønsker nu kun at andre skal opnå samme lykke.)
LIX.
207. At lede mennesker er guds arbejde, og hvilket indbildsk fjols vil med stor overlegenhed vove at tage guds plads?
208. I virkeligheden er det en stor opgave at styre sin egen sjæl. Og skal sådan en svækling bede om retten til at lede det hele?
209. Praktisere dyd, sandhed og sparsommelighed for sig selv, hver dag, og kun da skal han gøre sig håb om at løfte en anden på vejen.
LX.
210. Den konge, som alvorligt ønsker at have succes, vil styre ligesom
man steger fisk, uden at røre ved fisken. (for så går den i stykker.)
211. Den der styrer i Guds navn, (brugende Hans love) og ikke med tom snak, skal holde landets dæmoner tamme, heller ikke dets spøgelser skal vandre omkring.
212. Heller ikke skal de kloge (forfattere) anspore til oprør. Men dæmoner, genfærd og de kloge skal sammen tjene landet til velsignelse.
LXI.
213. Det store land, der er som et stille delta bliver til kongens hustru; fordi det ved sin stilhed forstår at styre sin herres liv.
214. Gennem kærlighed til små lande, vil det store land besejre alle, ligesom de store lande, ved at udfordre skæbnen bliver besejret af de små.
215. Nogle er kærlige, fordi de ønsker at være det, andre er det tvungent, men de udfører det samme arbejde.
216. Et stort land, skulle ikke ønske sig andet end sammenhold og rigeligt føde. (Flere bønder). Et lille land, som vil undgå krig, skal hjælpe befolkningen med dens behov. (Mere landbrugsjord).
217. Så for at de begge kan nå deres mål, må den store bøje sig, ikke med stolthed, men som en der beder om retten til at hjælpe en ven.
LXII.
218. Hele universet finder glæde og sundhed hos ham, der går på Guds vej. Han er den gode mands største rigdom, og den ondes mands sikre havn.
219. Med lovord kan man sælge alt, havde man været ærlig, hvem kan så fortælle, hvad man havde tjent?
220. Hvis et menneske afsløres, skal man så kassere ham helt? Og dog er det det der sker i retsalen.
221. Bedre end retssag, og en hurtig dom som tilskynder mænd til strid, er det at gøre Faderens vilje og tale livets ord.
222. Hvorfor priste de gamle de ord? (Evangeliet) Fordi synderen tiggede om at høre det, og det var hårde ord, men synderne forstod og blev frelst.
223. Selvretfærdiggørelse inviterer til fald, hold dig fri af det, lær at værdsætte de små værdier og gør dem talrige.
LXIII.
224. Med fuldkommen kærlighed og livsførelse, - Ve til dem, der kommer
med had,- lær at gøre det der skal gøres, før det vokser dig over hovedet.
225. Husk at de største gerninger, som besejrede menneskets vilje, var små og krævede ikke stor visdom og megen klogskab.
226. Den kloge vil ikke spille stor, derfor kan storhed fungere; for selvhævdelse frister en dårlig skæbne, og pralhalse tror ingen på alligevel.
227. Hvis man ikke regner noget for simpelt til at beskæftige sig med, vil alle vanskeligheder kunne overvindes og man får sin vilje.
XLIV.
228. Det som går godt behøver man ikke at ændre, og det som endnu ikke er sket kan let foregribes.
229. Det der stadigt er skrøbeligt, kan let ødelægges med en berøring, det der stadigt er småt kan spredes før det vokser sig stort.
230. Kom problemerne i forkøbet og undgå de sker, husk at det største træ kom fra et lille frø.
231. Med sten på sten og tegl på tegl bygger man en solid mur. En lang rejse begynder med et enkelt skridt.
232. At almindelige mennesker undervurderer små ting, binder dem før de får begyndt, de formår kun at gøre det de vil og mister det de kunne have vundet.
233. Den der ikke passer sit forehavende på vej til målet, bliver ofte
overrasket og mister det hele.
234. Den kloge begrænser sine ønsker og stiler ikke for højt, men tænder for den hjemlige ild, medens han lader andre gå forbi.
235. Han hjælper stadig med forstand og gerning, når naturen kræver hans tilstedeværelse, men ellers forstår han og blander sig i øvrigt ikke.
LXV.
236. De gamle som styrede fordums, og som vidste hvad de talte om, sagde: "Giv ikke den hellige kundskab til almindelige mennesker."
237. "Megen kundskab vil skade følelserne, hvis det kun forstås delvis, og derved bliver mennesker beregnende, men hverken kloge eller gode."
238. "At lede andre med beregning er en forbandelse, den som vil tjene og velsigne sine landsmænd på den måde, kan let gøre det værre end hvis han havde nøjes med mindre."
239. Den der leder på denne måde har et liv med righoldigt indhold, skabende som en hellig mand, vil han også få berømmelse.
LXVI.
240. Gennem dybe dale flyder floderne for at få fællesskab med det store hav, for at det fordi det ligger lavest er det største af alt.
241. Den hellige mand, som hjælper sit folk med dets behov, er hele tiden under dem når han taler og bag dem når han fører dem.
242. Fordi han ikke syntes mere end dem, så vil folk ikke hade ham, men bemærke hans råd og adlyde og kæmpe for at efterligne ham.
243. Aldrig en fjende og ingen vil møde ham med et sværd. Verden vil altid rose den mand, som ikke beder om belønning.
LXVII.
244. En mand må kunne bøje af for at være stor. Hvilken storhed har han at fremvise, som lever som alle andre og i øvrigt er almindelig.
245. Jeg har tre skatte jeg værdsætter, medfølelse først, så sparsommelighed, for det tredje ikke at stå frem, hvor meget jeg end ønsker det.
246. Dem der har medfølelse kan blive modige, og de sparsomme kan give, det liv man prøver at undgå, kan blive ens levebrød.
247. Men dem der er modige uden at vise hensyn, nøjsomme uden at dele, og højtsøgende uden beskedenhed, skal ikke holde ud længe.
248. Medfølelse er sejrrig når den drives til angreb, og som forsvar er den urokkelig, selv når den presses tilbage.
LXVIII.
249. Den største kriger hader ofte tanken om kamp, den der samler sit
våben op for at vinde berømmelse, mister sit liv.
250. Han får ros, som aldrig strides, den som strides får ingen ros. Den der vil beskytte andres liv, må beskytte sit eget godt.
251. Og den medarbejder er klog, som følger himlens plan, i at lære hvordan man udnytter det værdifulde i ethvert menneske.
LXIX.
252. En berømt general opdagede engang: "Opfør dig ikke som en hær i krig, men vær som en gæst og du vil bevare livet; gør det du er kommet for og træk dig så tilbage".
253. Hvem vil lade sine fjender gå frit omkring og begå de værste forbrydelser; for når to lige store hære mødes i kamp, vil sorgen altid vinde. For der vil altid være noget at sørge over efter en krig, døden vinder hver gang.
LXX.
Tro:
254. Hvor let det er at sige dette, og hvor let det er at udføre! Og alligevel søger jeg forgæves over hele jorden efter en, som vil tro.
255. Det der er udover ord og gerning vil ingen forstå; hvor er det flot, at jeg ikke er kendt for eller bliver kendt for at være krænket.
256. Derfor vækker den Hellige mand tillid, selv fattig af ydre og klædt i uld, gemmer han sine perler dybt i sit sind.
LXXI.
257. At kende det, som aldrig er vist, er åndelig rigdom; men ikke at kende det, som bør vides er vanvid og sygt.
258. Og alligevel er kun de, som kender deres behov, ivrige efter at blive rene; derfor fører et dårligt helbred ofte synderen til helbredelse.
LXXII
259. Når mennesker bliver frygtløse, bliver alt værre; men livet er hverken trist eller kedeligt, for den der lever det normalt.
260. Den kloge vil lytte til sit hjerte og vover ikke at vise sig; men prøver i stedet at gøre sin del, uden at forvente tak.
LXXIII.
261. Dristighed er farligt; men mod fører til livet, fredfyldt og afklaret, og dog indeholder de begge kimen til gavn eller skade.
262. Den himmelske fornuft strides aldrig, og alligevel er dens hensigter rene. Selvom den ikke råber eller synes i live, så er dens sejr sikker.
263. Det Himmelske net er stort, umådeligt stort, det rækker langt, overalt, og alligevel fanger det alle og ingen lades tilbage.
LXXIV.
264. Hvis folk ikke var bange for at dø, hvilken stiv embedsmand eller chef kunne da undertrykke dem med trusler.
265. Selvom vi kender dødens illusion, lader vi stadig folk frygte den, og i de tilfælde, hvor nogen gør oprør, må vi da dræbe?
266. Når mennesker med urette kræver retten til at dømme til døden, så tilraner de sig et ret til at bestemme over andres skæbne, noget som kun Gud har ret til.*)
267. Så stramt binder de hemmelighedsfulde tråde, som flyver overalt; at sværdet som sårer en anden mand, gennemtrænger hans dommers sjæl. **)
*)Mattæus 7:1 Døm ikke for at I ikke skal dømmes; thi den dom, I dømmer med, med den skal I selv dømmes. (vers 4 om "splinten")
**)Hebræer 4:12 Thi Guds ord er levende og virkende og skarpere end noget tveægget sværd og trænger så dybt ind, at det sønderdeler sjæl og ånd, marv og ben og er dommer over hjertets tanker og meninger.
LXXV.
268. Befolkningen sulter, når der udskrives for store skatter, og de gør oprør når tvang og forbud er brødre til voldsomme indgreb.
269. Vær ikke så hård, når du styrer andres liv, lad Gud udføre Sin gerning, for strid avler mere strid og tvang vækker mere tvang.
LXXVI.
270. I live er mennesket følsomt og varmt, men døden er hård og kold, sådan er det også på mange måder med et rige.
271. Forstået sådan at det hårde, magtfulde og voldsomme rige svarer til dødens rige, medens det følsomme og fintfølende er søster til freden.
272. Jo mere menneskets vokser i storhed, jo større er dets fald. De virkeligt store forbliver jordbundne, den følsomme overvinder alt.
LXXVII.
273. Ligesom på en bue, der spændes, er den Himmelske skæbne, de stolte og overlegne bringes brat til fald og de ringeagtede bliver løftet op. *)
274. Fra dem der har for meget, tager de, hvormed de hjælper dem, der har for lidt; men mennesker lader de svage støtte de stærke.
275. Alligevel har rigdom kun godt af at blive brugt og styrke er til for at hjælpe de svage. Han bliver den største til sidst, som hjalp uden at være egennyttig.
*)Lukas 16:25 Men Abraham sagde: "Mit barn, husk på at du har fået dit gode, medens du levede, og Lazarus ligeså det onde; nu trøstes han her, men du pines."
LXXVIII.
276. Hvor stille bækken end risler og alligevel slider den meget væk, den grove sten, den hårde bjælke, kun ved hjælp af lidt vansprøjt.
277. Sådan er livet, de svage er dem der vinder størst ære; en sandhed alle kender, og alligevel er der ingen der følger den.
278. Den, der gør sit lands synder til sine egne, priser vi som vores øverste præst, og den der vil bøde for hendes fejl, kroner vi til festen.
279. Den kloge, som arbejder med mennesker giver mere end en god historie, han lægger alt til side, hvis andre er ved at få det dårligt.
LXXIX.
280. Han ved at svigtet tillid, kan føre til hadefulde og sårrende bebrejdelser, som selv når sårrene er helede, efterlader de ikke alt som det var.
281. Derfor passer den Hellige sin pligt og slipper det han er i færd med, og ham vil Himlen hjælpe (velsigne) i alt hvad han gør.
LXXX.
282. I et lille land, med få indbyggere, lad lederne der gemme deres magt; lad mennesker sørge ved død - ikke more sig, prøv ikke at undgå tiden.
283. Selvom de har vogne og skibe, skal de ikke køres bort herfra; selvom de er klædt på til kamp, skal de ikke ud at slås eller kæmpe.
284. Således var det i tidernes morgen, og lad det blive sådan igen, lad os leve et simplere liv, og glemme grådighed og krig.
285. Lad mennesket finde glæden ved at spise og have det rart i hjemmet, vel vidende at hans land er dejligt, skal han ikke ønske sig bort.
LXXXI.
286. Sandheden er ofte hård at høre, og smukke ord ofte falske; og derfor vover den kloge ikke prøve at gennemtvinge sin lære.
287. Og alligevel vil han ikke sparre dem, for ingen ved så godt som han, at jo mere han giver væk, desdo mere vokser hans forråd. *)
288. Han vil selvfølgelig ikke diskutere og slås; og alligevel vil hans gode sag ikke være fuldført, før alt levende har set og kender GUDS FRED.
*)Johannes Åbenbaring 3:16-19 Om at samle sig en skat.
16. Derfor, fordi du er lunken og hverken varm eller kold, har jeg i sinde at udspy dig af min mund.
17. Fordi du siger: "Jeg er rig, jeg har vundet rigdom og trænger ikke til noget", og ikke ved, at netop du er elendig og ynkværdig og fattig og blind og nøgen,
18. derfor råder jeg dig til hos mig at købe guld, lutret i ild, så du kan blive rig, og hvide klæder at iføre dig, så din nøgenheds skam ikke skal blive åbenbar, og øjensalve til at salve dine øjne med, så du kan se.
19. Alle dem, jeg har kær, dem revser og tugter jeg; vær derfor nidkær og omvend dig!
20. Se, jeg står for døren og banker; om nogen hører min røst og åbner døren, da vil jeg gå ind til ham og holde nadver med ham, og han med mig.
21. Den, der sejrer, ham vil jeg lade sidde sammen med mig på min trone, ligesom også jeg har sejret og taget sæde hos min Fader på hans trone.
22. Den, som har øre, han høre, hvad ånden siger til menighederne.
Må kopieres frit, helt eller delvis, dvs du må lave bøger fra denne tekst og sælge eller dele ud af dem frit, uden yderligere tilladelse. jw.